Strategi reduceres ofte til et spørgsmål om at udfylde skemaer i en tvungen rækkefølge. I praksis oplever jeg snarere strategi som et system af afhængigheder, der må balanceres, så de understøtter formål, udviklingsbehov og retning.
Særligt for formålsdrevne virksomheder gælder det, at formål, ambitioner og kapacitet står i forhold til hinanden. Ændres en del, har det konsekvenser for helheden.
Mit råd til en god start på strategien er at stille følgende tre spørgsmål:
- Hvad er dit Skullen, Villen og Kunnen?
Skullen retter fokus mod formålsforpligtelsen (det der på strategisprog også hedder “purpose”).
Hvad er organisationen sat i verden for at varetage, og hvilke samfundsmæssige, politiske eller institutionelle forventninger former opgaven? Uanset om organisationen er underlagt en ejer, en generalforsamling, en tilskudsyders krav eller har etableret sig med et uomgængeligt samfundsformål, er der behov for at være skarp og præcis på artikulationen af formålet og det strategiske rum, som organisationen bevæger sig i.
Villen retter fokus mod virksomhedens kultur og professionelle værdisæt (det der på strategisprog kan hedde “perspective”).
Hvilke faglige ambitioner, standarder og perspektiver ønsker organisationen aktivt at tage ansvar for og lade sig drive af? Hvordan skal kvalitet defineres? Hvilke værdibårne perspektiver bærer organisationens selvforståelse? Her opstår de valg, der giver strategien karakter og retning.
Kunnen retter fokus mod realiserbarhed (det der på strategisprog ofte hedder “preparedness” eller “capacity”).
Hvilken organisatorisk, ledelsesmæssig og økonomisk kapacitet er til stede nu? Hvilke organisatoriske strukturer, kompetencer og samarbejdsformer understøtter opgaven?
Her kobles ambition, gennemføring og tempo til organisationens faktiske kapabiliteter og bæreevne.
I formålsdrevne organisationer fylder Skullen og Villen ofte uforholdsvist meget i forhold til Kunnen.
De tre spørgsmål giver ikke i sig selv svar på, hvilke strategiske handlinger der bør iværksættes. Det er heller ikke formålet. Spørgsmålene giver til gengæld et præcist billede af, hvordan formål, vilje og kapacitet står i forhold til hinanden som strategisk fundament. Det er min erfaring, at arbejdet med netop disse tre spørgsmål kan være en værdifuld begyndelse på en strategirejse, fordi de synliggør de spænd og prioriteringer, som arbejdet må forholde sig til.
Tilgangen er inspireret af ønskekvist-modellen, der er et peer-baseret “samtaleapparat” for kunst og kultur. Jeg har selv anvendt modellen på vegne af Statens Kunstfond på egnsteaterområdet som evaluator. Erfaringen herfra har vist mig, at modellen også er velegnet, når organisationer skal skabe fælles forståelse før strategiske valg.
Derfor har jeg videreudviklet tilgangen og bruger den i dag som et Purpose Alignment Framework, når en fælles forståelse skal etableres på tværs af bestyrelse, ledergruppe og organisation.
Kommentarer