Formål. Med vilje

At stå i beslutninger der betyder noget

Jeg har selv stået i ledelsesansvar, hvor formål, ambitioner og forventninger trak i forskellige retninger. Hvor beslutninger havde konsekvenser for både mennesker, samfund, økonomi og legitimitet – og hvor der sjældent fandtes entydige svar. Det er denne erfaring mit arbejde tager afsæt i.

Jeg har en solid teoretisk ballast inden for ledelse, organisation og strategi. Den bruger jeg ikke som facitliste, men som et analytisk bagtæppe, der gør mig i stand til at stille præcise spørgsmål, se mønstre og skelne mellem det væsentlige og det støjende. I praksis taler jeg helst om ledelse i øjenhøjde – med respekt for hverdagen, tempoet og de reelle begrænsninger, ledere arbejder under.

Rasmus Adrian, ejer og seniorkonsulent 

Formål, ro og retning

Et fokus på dig, dit formål og din organisation

I KRYSS er fokus ikke på hurtige løsninger, men på klarhed: klare mandater, tydelige roller og beslutninger, der rummer både formål og konsekvenser. Vores arbejde er systematisk, men uden at reducere kompleksitet til skemaer. Målet er at skabe ro og retning, så ledelse bliver mere robust og bæredygtigt – også når vilkårene ændrer sig.

Som rådgiver er KRYSS uafhængig og arbejder i fortrolighed med kunden. Vi repræsenterer ikke særinteresser, og vi påtager os ikke rollen som intern partsrådgiver. Vores loyalitet ligger hos organisationens formål og det ansvar, der følger med ledelsesrollen. Det betyder også, at vi kan stille de spørgsmål, der er nødvendige – også når de er vanskelige.

Clarity. On purpose

KRYSS: Et kvalificeret og ansvarligt sparringsrum

KRYSS er etableret for at give ledere et kvalificeret og ansvarligt sparringsrum. Et sted, hvor erfaring, dømmekraft og praksisnær analyse kan bruges til at skabe klarhed og træffe bedre beslutninger i komplekse sammenhænge.

Hvem er KRYSS?

Et sted for det gode råd

I komplekse formålsdrevne organisationer ser jeg ofte én fælles udfordring: strategier og planer bliver til dokumenter, ikke til handling. Min mission er at gøre dem levende, og at lade dem understøtte virksomhedens formål.

Jeg har over 20 års erfaring fra musik- og teaterverdenen — i Danmark og internationalt — som leder, producent og strategisk rådgiver. I mit arbejde har jeg balanceret mellem kunstnerisk ambition, økonomisk virkelighed og politiske krav. Jeg kender forskellen på projektdrevne initiativer og store driftsinstitutioner, og jeg ved, hvor sprækkerne opstår — og hvordan man åbner dem med mening og struktur.

Gennem årene har jeg arbejdet med strategi og implementering, kulturpolitik, ledelse og branding. Jeg har en stærk strategisk sans og en klar fornemmelse for, hvordan man skaber sammenhæng mellem det, der står på papiret, og det, der sker i praksis.

Mit arbejde handler i sidste ende om at styrke organisationer med formål. Om at skabe retning, energi og fælles forståelse. Og om at gøre det på en måde, hvor mennesker har lyst til at tage ansvar og bidrage.

- Rasmus Adrian, ejer og seniorkonsulent

Rasmus Adrian har bred erfaring som producent, leder og bestyrelsesmedlem i kulturbranchen. Han har desuden undervist på Københavns Universitet og Copenhagen Business School i kultur- og innovationsledelse, markedsføring og publikumsudvikling.

Gennem årene har Rasmus haft leder- eller bestyrelsesansvar hos en række markante kulturinstitutioner:

  • Det Kgl. Bibliotek, Kulturafdelingen

  • Concerto Copenhagen

  • Københavns Musikteater Plex

  • Ensemble Storstrøm

  • Teater Kaleidoskop

  • Teater Camp X

  • Teater Republique

  • Cantabile 2

  • Sønderjyllands Symfoniorkester

  • Hotel Pro Forma

  • Stormen Konserthus (Norge)

Rasmus har en bred uddannelsesmæssig baggrund:

  • BA i Musikvidenskab fra Københavns Universitet

  • Magister i Arts Management fra Sibeliusakademiet i Helsinki

  • Master of Public Administration fra Copenhagen Business School

  • R. Michael Anderson – Leadership Mastermind Course

  • Board Leadership Program, CBS Executive Fonden

KRYSS' ydelser

Rådgivning

Strategisk og ledelsesmæssig rådgivning i situationer, hvor beslutninger har betydning for drift, formål og legitimitet.

Fokus er klarhed i roller, prioriteringer og handlemuligheder.

Analyser og undersøgelser

Analyser og tilvejebringelse af viden, der giver et solidt og anvendeligt beslutningsgrundlag.

Synliggørelse af styrker, risici og udviklingsbehov i organisationer eller brancher, governance og kapacitet.

Strategiprocesser og forretningsudvikling

Strukturerede strategiprocesser, der skaber fælles retning og klare prioriteringer.

Strategi koblet til organisationens formål, forretningsmodel kapacitet og vilkår.

Bestyrelsesudvikling

Udvikling af bestyrelsens rolle, ansvar og beslutningskraft.

Fokus på samspillet mellem bestyrelse, ledelse og omverden.

Sparring

Fortrolig sparring for ledere og bestyrelsesledere.

Et professionelt refleksionsrum til afklaring af dilemmaer og beslutninger.

Interim ledelse

Interim ledelse i perioder med forandringer, krise eller behov for ledelsesmæssig stabilisering.
Fokus på overblik, sikker overgang og tryg aflevering.

Mere KRYSS?

Tilmeld dig KRYSS' nyhedsbrev

Bliv klogere på ledelse, strategi og bestyrelsesarbejde i formålsdrevne organisationer.