Organisationer og virksomheder bruger mange ressourcer på at udvikle strategier der i praksis primært tilfredstiller formelle krav eller forventninger. Alligevel er det ofte noget helt andet, der sætter den strategiske retning i hverdagen. Et værdifuldt strategisk perspektiv gør det tydeligt, hvorfor:
Strategy as pattern
Strategi er det mønster, der kan iagttages i organisationens beslutninger, adfærd, prioriteringer og vaner over tid – ikke nødvendigvis det, der står i strategidokumentet.
Når man arbejder med formålsdrevne organisationer, hvor den enkelte medarbejders arbejde er båret af værdier og faglige idealer, viser det sig ofte at være udfordrende at omsætte den formelle strategi til handling.
For det er netop i krydsfeltet mellem “planen” og “praksis”, at den reelle strategiske retning bliver synlig. Erfaringen viser, at kultur og medarbejdere ofte er stærkere strategiske kræfter end et gennemarbejdet strategidokument.
Den nedskrevne strategi er top-down og sætter rammer, prioriteringer og governance. Men den strategiske adfærd - det der i praksis bliver gjort - er bottom-up og formes af roller, samarbejdsmønstre, organisationens sprog og konkrete handlinger.
Det betyder, at strategi ikke kun udformes i bestyrelseslokalet, men i lige så høj grad i hverdagen: i hvem der tager ansvar, hvordan vi samarbejder, hvem der taler sammen hvornår, og hvilke arbejdsrutiner der gentager sig. Det er her organisationens mønstre opstår.
Det er ofte her, at bruddet mellem intention og virkelighed begynder.
Når den formelle strategi siger én ting, men rollerne i praksis understøtter noget andet, opstår der friktion. Når samarbejdsmønstre trækker på gamle vaner, mens organisationen skal indfri nye forventninger, opstår der spænding. Når kulturen reproducerer tidligere mønstre, forbliver strategien med den nye retning en tekst uden praktisk værdi.
Netop derfor er det afgørende at se ledelsesarbejdet med roller, samarbejde og organisationskultur som strategisk udvikling og ikke bare en driftsmæssig HR-opgave. At arbejde strategisk er at få begge sider af organisationen – det formelle og mønstrene i hverdagspraksis – til at spille sammen.
Det er her, mange formålsdrevne organisationer kæmper. Ikke fordi der mangler vilje, men fordi mekanismerne og mønstrene bag organisationens adfærd sjældent ses som strategiske i sig selv.
Kommentarer