Anthropic publicerede i sidste uge en stor undersøgelse af AI's effekt på det amerikanske arbejdsmarked. Hovedkonklusionen er overraskende nøgtern: AI har endnu ikke ført til systematisk jobfortrængning. Men undersøgelsen peger på noget andet, der fortjener opmærksomhed.
De mest eksponerede arbejdstagere er højtuddannede og i vidensjob, og der er flere kvinder blandt dem. Undersøgelsen handler ikke om kultursektoren. Men den profil, der tegner sig, matcher store dele af den. Undersøgelsen antyder desuden, at unge i eksponerede fag allerede har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
Samtidig viser data et bemærkelsesværdigt gab: I de mest eksponerede faggrupper kan AI teoretisk accelerere op mod 94% af opgaverne, men dækker reelt kun en tredjedel. Dette gab er på vej til at blive indhentet. Og det er i den bevægelse, de afgørende valg vil blive truffet.
Overfører vi perspektivet til dansk kontekst, tegner der sig et tilsvarende billede. Den Internationale Valutafond (IMF) vurderede i 2025, at omkring en femtedel af den danske arbejdsstyrke er i risikozonen for AI-forskydning. Danmark ligger i europæisk top sammen med Finland: ifølge Eurostat brugte 36 % af danske virksomheder AI-teknologier i 2025, mere end det dobbelte af EU-gennemsnittet på 16 %.
Men de kulturelle og kreative erhverv, som i 2023 beskæftigede 269.000 mennesker i Danmark, har hverken en faglig eller politisk ramme for spørgsmålet. Kulturpolitisk forskning i Norden har i de seneste år vist, at nordiske AI-strategier sjældent adresserer kulturpolitik, og at kulturpolitiske strategier sjældent diskuterer AI.
I det seneste nummer af Nordisk Kulturpolitisk Tidsskrift, gennemgår Ole Marius Hylland fra Telemarksforsking ni norske kulturpolitiske dokumenter fra 2020-24. De fleste nævner enten slet ikke AI eller kun sporadisk, uden et eneste policyforslag. Hans konklusion er, at kulturpolitikken af i dag slet ikke forholder sig til fremtiden. Til sammenligning viser han, at 1970ernes kulturpolitik var præget af konkrete fremtidsvisioner. Hylland karakteriserer den norske kulturpolitik som en der lider af narrativ handlingslammelse.
Sociologen Hartmut Rosa har et præcist begreb for dynamikken: desynkronisering. Det opstår, når ét samfundssystem accelererer hurtigere, end de omkringliggende systemer kan tilpasse sig. Teknologien bevæger sig i måneder, kulturpolitikken i årtier. Resultatet er et voksende gab, hvor beslutninger enten udebliver eller træffes af andre end dem, der bærer ansvaret. Kulturpolitikken af i dag mangler både begrebsapparat og institutionel agilitet til at adressere den digitale transformation i realtid.
Fremtidens dilemma omkring AI har allerede indhentet os: Bruger vi den nye teknologi til at automatisere, eller bruger vi den til at udvikle vores kapacitet? Dette spørgsmål bør ikke alene besvares på teknologisk baggrund. Det er et governancespørgsmål. Vil vi bruge AI til at erstatte mennesker eller til at hjælpe dem?
For kultursektoren gælder det, at AI ikke kun påvirker kunstnerisk skabelse og autenticitet, som er det der har været i fokus de seneste år. AI vil gennemgribende forandre strukturer, der udgør rygmarven i de producerende, kuraterende og formidlende led. Spørgsmålet er ikke om AI forandrer kultursektoren. Spørgsmålet er om der er nogen der tager ansvar for de store forandringer vi står overfor. Hvem styrer de enkelte institutioner og sektoren som helhed ind på en kurs, hvor håndteringen af udviklingen i højere grad sker på kunstens og kulturens præmisser frem for teknologiens? Hvis din bestyrelses seneste strategidrøftelse ikke handlede om AI, handlede den om fortiden. Spørgsmålet er ikke hvornår I skal starte. Det er hvad I allerede har tabt indflydelse på.
Referencer
Danmarks Statistik (2024). Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, tabel KNATIO1 (2023-data).
https://www.statistikbanken.dk/KNATIO1
Eurostat (2026). Use of artificial intelligence technologies by enterprises, datasæt ISOC_EB_AIN2 (2025-data).
https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/isoc_eb_ain2/
Hylland, O.M. (2025). Past and current futures. Cultural policy attempts to look ahead. Nordisk kulturpolitisk tidsskrift, 28(2), 103-120.
https://doi.org/10.18261/nkt.28.2.4
Massenkoff, M. & McCrory, P. (2026). Labor Market Impacts of AI: A New Measure and Early Evidence. Anthropic Research.
https://www.anthropic.com/research/labor-market-impacts
Renault, T. (2025). The Impact of Artificial Intelligence on Denmark's Labor Market. IMF Selected Issues Paper No. 2025/119.
https://www.imf.org/en/publications/selected-issues-papers/issues/2025/08/25/the-impact-of-artificial-intelligence-on-denmarks-labor-market-569930
Rosa, H. (2013). Social Acceleration: A New Theory of Modernity. Columbia University Press.
Kommentarer